1/4 2/4 3/4 4/4

Fri-arealer / hund

Der er ingen mangel på plads i og omkring Feriepark Langeland.

Ved område C på pladsplanen er der et stort grønt område med fodboldmål og bagved disse er der masser af plads til en gang rundbold eller hvad man nu kan finde på.

Desuden har vi ved stranden et lækkert naturområde, hvor der er kæledyr, sti til udsigtpunkt samt en lille skov. For børn en rigtig naturlegeplads.

Stranden ligger lige til pladsen. Går man blot nogle få hundrede meter mod nord eller syd, har man stranden nærmest for sig selv.

Marken syd for campingpladsen på 6 ha. tilhører også Feriepark Langeland. Alle forsøg på at inddrage den i campingpladsen er blevet afvist af Skov og Naturstyrelsen. Den har indtil for få år siden været forpagtet ud til landbrug, men vi besluttede at åbne den for offentligheden og vores gæster. Vi må ikke etablere noget der, men den kan bruges til alt muligt, f.eks gåture op til bakketoppen med en meget flot udsigt over havet og til Fyn. Den er super til drageflyvning, frisbee, jogging eller hvad med en picnic tur.

Hund skal være i snor på pladsen. Det er en regel vi betemt forlanger opretholdt. Overtrædelse betyder bortvisning fra ferieparken. Men hundene skal selvfølgelig også have mulighed for at udfolde sig. Derfor har vi den store mark lige overfor pladsen, hvor man har lov til at tage snoren af sin hund, så den kan få sig en ordentlig løbetur. Selvfølgelig forudsat, at den ikke generer andre hunde eller mennesker.
På badestranden ved pladsen skal hunden naturligvis og iht. dansk lovgivning altid være i snor.
På pladsen er der til fri afbenyttelse hundeposer og et brusebad specielt for hunde. Hunde er absolut ikke velkomne i vores øvrige sanitære faciliteter eller swimmingpools.
Feriepark Langeland · Emmerbølle Strand Camping · Emmerbøllevej 24, DK-5953 Tranekær · info@emmerbolle.dk · Tel. (+45) 6259 1226 · Fax (+45) 6259 1228